Bolværk. Bente Klarlund har skrevet en hengiven og oplysende hyldest til immunforsvaret.

Tak for feber

Det er januar for evigt og de dryppende næsers tid. Sæson for luftvejsinfektioner, hævede lymfekirtler og feber med svedeture og kulderystelser under dynen. Det er, når vi ligger der og snøfter, at vi også skal huske at være taknemmelige. Sætte pris på immunforsvaret, der fører os sikkert gennem sygdommen.

Tag nu snot for eksempel. Det slimede sekret med det dårlige ry er et målrettet forsvarsværn, der fanger uvelkomne mikroorganismer og forhindrer dem i at finde vej til lungerne. I stedet løber de med snottet ud gennem næsen eller ned i mavesækken, hvor de opløses af mavesyre. I det hele taget er kroppens utallige slimhinder konstant på arbejde. Som immunsystemets fortrop håndterer de dag efter dag millioner af fremmede elementer, der forsøger at komme ind. Her bliver de mødt af snot og anden slim, der afviser uvelkomne bakterier, virusser, parasitter og svampe i døren.

xklo
(f. 1987) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand.public. Kristoffer skriver om forskning og videnskab i Ideer.

Andre læser også