Øjeblik. Nye indsigter fra MeToo-opgøret og pandemiens år træder frem i Linn Ullmanns selvbiografiske beretning om en mor og hendes datter.
Stirreretten revideret
Da Linn Ullmann i 2015 udgav romanen De Urolige om at vokse op som barn af henholdsvis Ingmar Bergman og Liv Ullmann, virkede det, som om det var den verdensberømte filmskaberfars forvitring og død, der havde sat gang i erindringslokomotivet.
I den selvstændige opfølger, Pige, 1983, er fremkaldermekanismen ikke helt så ligetil. Ganske vist er forfatterens mor fyldt 82 år, men trods snigende alderdomstegn har hun det egentlig godt. Forfatteren selv er til gengæld ramt af en voldsom depression, men heller ikke det skrives frem som det afgørende. Den egentlige rystelse, forstår man undervejs, har snarere at gøre med de mentale forskydninger, som pandemiens år og især MeToo-opgøret har forårsaget, og som fik Linn Ullmann til at revidere sin erindring om sig selv.
Del: