Snehvide og de syv små senge

Dværgenes senge. Det var dem, der gjorde det største indtryk på mig, da jeg som seksårigt barn en aften sidst i 1960erne for første gang så Walt Disneys Snehvide og de syv dværge på min farmor og farfars farve-tv. De boede i en villa med mange værelser, og den forbløffelse, den let rødmende Snehvide føler, da hun åbner døren til dværgenes hus og får øje på de syv små senge, havde jeg ofte selv følt, når jeg på et af mine eftermiddagsstrejftog gennem villaen havde åbnet en dør til et værelse og fået øje på en eller flere senge.

Jeg kan stadig huske lugten derindefra. En lugt af tanter og onkler. Var det en lugt af seksualitet? Ja, sikkert. Men dengang vidste jeg endnu ikke, hvad seksualitet var. Var det også en lugt af død? Ja, sikkert. Men dengang vidste jeg endnu ikke, hvad død var. At et soveværelse kan være krypt, og at en seng kan være kiste: Det anede jeg imidlertid instinktivt. Og det tror jeg også, at Snehvide aner, da hun åbner døren til dværgenes hus.