Der er en digters løbende inspiration: Pling er der hul igennem, og skrift kan løbe frit en tid kort. Og så er der ketchupflaskeinspiration: SPLAT! Når nemlig skriften, evnen til at skrive, ufrivilligt har været holdt tilbage og brat bliver mulig atter, og strømmen bare ikke er til at standse.

Jørgen Leths nye, spooky digtsamling Zombie er resultatet af ketchupflaskeinspiration – lige pludselig kunne hans 87 år gamle fingre atter ramme tasterne, og øjeblikket efter lå der en hel bog.