Gengangere. I et krydsfelt mellem fanfiktion og exofiktion har Maggie O’Farrell skrevet en stemningsfuld roman om sorg og kærlighed og Hamlet. Til glæde for mesterens blødsødne fans findes den nu på dansk.
Shakespeare i sorg
Navnesammenfaldet mellem karakteren Hamlet og Shakespeares søn, Hamnet, der døde som barn, har i et par hundrede år kunnet få blod til at flyde lidt hurtigere hos cirka enhver Shakespeare-interesseret. Er man en usentimental akademikertype, vil man sandsynligvis afvise denne sammenhæng pure og fremføre, at den oprindelige kilde til historien om Hamlet – Saxo Grammaticus, sandsynligvis i en fransk oversættelse – også har en prins, der næsten hedder Hamlet; han hedder nemlig Amleth. Den personlige erfaring, vil samme type fremføre, var ikke kildemateriale på den måde, som det er nu, og der er i øvrigt ingen kilder, der underbygger, at Shakespeare elskede sin søn synderligt højt – det er uvist, om han overhovedet deltog i sønnens begravelse.
Er man en anden type, en mere sentimental type, er det svært ikke at læse navnesammenfaldet – der altså er et totalt sammenfald, for man stavede navne lidt som vinden blæste dengang – som et sjældent vindue ind i Shakespeares sjæl. Som en snoet sti til et følelsesliv, der kunne beskrive følelser som ingen anden.
Del:
