Sitren. I den tredje af årets Sapfo-oversættelser fanger Moestrup og Christiansen noget helt særligt ved den oldgræske digter: hendes summende stillbilleder.
Digter i måneskin
Jeg har fundet ud af, hvad det er ved Sapfo, jeg så godt kan lide. Gennem det seneste år har jeg genlæst den oldgræske digter fem gange. I forbindelse med en konference nærstuderede jeg to engelske oversættelser af Sapfos samlede fragmenter; og i november sidste år anmeldte jeg to nyoversættelser af Sapfo til dansk, som nu har fået selskab af Mette Moestrup og Mette Christiansens gendigtning af samme.
Det var med en vis overraskelse, at jeg åbnede Moestrup og Christiansens bog. Jeg havde nok forventet, at de, i det tredje af tre danske Sapfo-bud på mindre end et år, ville forsøge at skille sig lidt mere ud. De annoncerer på forsiden, at der er tale om gendigtning og ikke oversættelse, og jeg troede derfor, at jeg gik en mere eksperimenterende versionering i møde.
Del:
