Sporten fortæller som bekendt ikke sig selv, den behøver hjælp udefra. Det gælder ikke mindst de sportsgrene, hvor der for det utrænede øje sker mindst – cykelsport, baseball, cricket, tennis og fodbold. Langstrakte konkurrencer, der ligger åbne for poesien på en anden måde end umiddelbare festfyrværkerier som håndbold og basket.

Klos op ad de mest mytedannende idrætter står forfattere og tænkere i kø for at udlægge slagets gang og fortælle os, hvad det soloridt, den home run eller den utrolige overtidsscoring måtte have at sige om det pågældende samfund eller endda mennesket som sådan.