I sovjettiden lød en joke, at vi kender vores fremtid, mens vores fortid er uforudsigelig.

Det var en kommentar til, at historiebøgerne ustandselig måtte revideres, alt efter hvem der faldt i unåde i Kreml, alt imens historiens drivkræfter uafvendeligt ville føre til endemålet: et kommunistisk utopia.