Ugens ord. Leksikalt er det en spids metalgenstand til brug i læderarbejde, men siden begyndelsen af 1900-tallet har det bijobbet som betegnelse for drenge med statur som denne signatur.
Pløksyl
Pløksyl [ˈpløgˌsyˀl] Det værste var ikke, at idrætslæreren i syvende klasse kaldte mig »underernæret« foran kammeraterne i omklædningsrummet. Eller jo, det var faktisk det værste, men ikke på grund af det urimelige i en voksens mobning af et barn i en selvbevidst alder – herregud, det var start-90erne, og vi kendte jargonen.
Det værste var heller ikke, at adjektivet var pivforkert – han skulle bare have kendt til mit kalorieindtag, der kæmpede en ulige kamp mod mit stofskifte i det skoleår, hvor jeg voksede 20 centimeter, så jeg endnu har strækmærker på ryggen.
Del:
