Ugens ord. Det er da dumt ikke at være stædig, hvis man har ret. Så er man dumeftergivende

Obsternasig

Obsternasig [ʌbsdʌˈnæˀsi]. Adjektivet – for sådan ét er det – figurerer på Dansk Sprognævns modstykke til Washington-konventionens udryddelsestruede dyr; en liste over 43 ord, som nævnet ultimo 2012 varslede ville blive slettet fra Retskrivningsordbogen, fordi de var sjældne. Et lignende fravær af logik drev gartnerne i Kongens Have, da de for nogle år siden præventivt fældede den prægtige rødbøg for at undgå, at den væltede. Burde man også proaktivt aflive pandaer for at være på forkant med deres gradvise uddøen grundet ringe forplantningsevne og indskrænkede habitat? Ikke hvis man er obsternasig.

Obsternasig kommer fra latin obstinatus, perfektum participium af obstinare. Bogstaveligt at »holde fast ved noget«. I en nation af blødagtige og relativistiske vindbøjtler såsom de rare og venlige danskere må den egenskab at holde fast i noget nødvendigvis udlægges negativt. Ordets betydning er således ifølge Den Danske Ordbog dét »stædigt at forfægte sit eget synspunkt og bekæmpe andres«; ordbogen tilføjer, at adjektiver i nærheden er: stædig, stivsindet, dumstædig, halstarrig, forstokket, konservativ, reaktionær, kontrær, påståelig, selvklog, rethaverisk, arg, fanatisk, som besat, hooked, dogmatisk, doktrinær.

katk
Katja Kvaale (f. 1964) er antropolog besmykket med Københavns Universitets Guldmedalje. Katja har i peruansk Amazonas, Stillehavet, Filippinernes bjerge og ved såkaldt ’oprindelige folks’ fælles FN-repræsentation i Gèneve og New York forsket i kulturel kontinuitet som det erfares og praktiseres i folks levede liv og som det repræsenteres politisk af eliten; siden har hun sammenlignet med nye og ’oprindelige’ danskere. Det er også kulturel (dis)kontinuitet – forestillet, reel, (im)materiel/museal, indført, opført og fremført, lokal, national, etnisk og politisk – Katja har skrevet om i Weekendavisen siden 2015, især på etnografiske og kulturhistoriske museer.

Andre læser også