Ugens ord. Det er da dumt ikke at være stædig, hvis man har ret. Så er man dumeftergivende
Obsternasig
Obsternasig [ʌbsdʌˈnæˀsi]. Adjektivet – for sådan ét er det – figurerer på Dansk Sprognævns modstykke til Washington-konventionens udryddelsestruede dyr; en liste over 43 ord, som nævnet ultimo 2012 varslede ville blive slettet fra Retskrivningsordbogen, fordi de var sjældne. Et lignende fravær af logik drev gartnerne i Kongens Have, da de for nogle år siden præventivt fældede den prægtige rødbøg for at undgå, at den væltede. Burde man også proaktivt aflive pandaer for at være på forkant med deres gradvise uddøen grundet ringe forplantningsevne og indskrænkede habitat? Ikke hvis man er obsternasig.
Obsternasig kommer fra latin obstinatus, perfektum participium af obstinare. Bogstaveligt at »holde fast ved noget«. I en nation af blødagtige og relativistiske vindbøjtler såsom de rare og venlige danskere må den egenskab at holde fast i noget nødvendigvis udlægges negativt. Ordets betydning er således ifølge Den Danske Ordbog dét »stædigt at forfægte sit eget synspunkt og bekæmpe andres«; ordbogen tilføjer, at adjektiver i nærheden er: stædig, stivsindet, dumstædig, halstarrig, forstokket, konservativ, reaktionær, kontrær, påståelig, selvklog, rethaverisk, arg, fanatisk, som besat, hooked, dogmatisk, doktrinær.
Del: