Trilogi. Skruppelløse kapitalister, skinhellige veganere og blødsødne pædagoger står for skud i Anders Matthesens afskedsbind om den ternede ninja. Bag plathederne gemmer sig ædel moral.

Onkelhumor til folket

Alle med halvstore børn inden for rækkevidde ved det i forvejen, men bare for de andres skyld: Komikeren Anders Matthesens serie Ternet Ninja er et usædvanligt fænomen i dansk børnekultur. Der er tale om lokalt produceret Vesterbro-underholdning med appel til høj og lav. Serien er tempofyldt, farverig og charmerende, men også grænseoverskridende, plat og til tider temmelig provokerende. Det er bøger og film for fædre og sønner, hvor man sammen kan grine ad intrigante tøser, mødres keramikkreationer og ord som »møgsvin« og »hjortepik«.

Matthesen har en formidabel evne til at skyde med spredehagl, så alle og ingen for alvor bliver ramt. Gennem sine gakkede karakterer leverer han de mest utrolige fornærmelser mod kvinder, pædagoger, erhvervsfolk, veganere, indvandrere, overvægtige og gamle.

Andre læser også