Velkommen til Godt ord igen: Stedet, hvor Weekendavisens skribenter hver uge undersøger et ord, der begejstrer dem, forbløffer dem og vækker deres nysgerrighed. Klaus Rothstein lægger ud med – selvfølgelig – onboarding.

En række borgerlige politikere har fremsat et forslag til en ny lov, der skal »sikre en sammenhængende dansk sprogkurs, der bidrager til at styrke og udvikle det danske sprog som et helt og samfundsbærende sprog«.

For nylig læste jeg en artikel på dr.dk om forslaget til den nye lov, og jeg citerer:

»Den skal sørge for, at det danske sprog ikke hopper med på alle mulige internationale sprogtrends, der siver ind gennem streamingtjenester og fra alt det content, vi ser, når vi scroller på sociale medier.«

Fotocollage: Liv Lansner
Fotocollage: Liv Lansner

Sprogtrends, streaming, content, scroller. Gad vide, om journalisten placerede alle disse internationale indvandrerord i sin artikel med vilje? Jeg tror det næsten. I hvert fald håber jeg det, for det er jo ret pædagogisk og sjov anskuelsesundervisning.

Men sagen er, at de borgerlige politikere har en pointe. Det danske sprog er udsat for det, som forskerne siden engang i 1980erne har kaldt et domænetab. Det er der naturligvis ikke noget nyt i, for sådan er sprogets dynamik, og sådan har det altid været.

FOR TIDEN STØDER jeg hele tiden ind i et af disse ord, der er i gang med at erobre en lille bid domæne fra det danske sprog. Det er ordet onboarding – og det handler altså ikke om at finde sin plads på en flyver.

Jeg hørte ordet første gang, da en af mine venner, der er podcastproducer, fortalte, at han havde fået en opgave for en virksomhed, der gerne ville bruge lyd til deres onboarding. Onboarding? Ja, forklarede han, han skulle lave en podcast, der introducerede nye medarbejdere til virksomhedens historie, baggrund, værdier med mere.

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Næste gang jeg hørte ordet, handlede det om rekruttering af sosu-assistenter til et kommunalt plejecenter. Et hurtigt opslag viser, at det åbenbart er normalsproglig praksis i kommunerne at tale om »onboarding«, som her i et jobopslag fra Horsens Kommune: »Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglig kvalitet og løbende kompetenceudvikling. Du får introduktion og mentorordning – med fastlagte onboarding-samtaler med onboarding-mentor og daglig leder.«

Og så igen for nylig, da jeg læste om en sag, hvor en fyr fra Mexico, der er ansat som professionel fodboldspiller i FC København, var blevet dømt for vanvidskørsel og for at køre bil uden gyldigt kørekort. Fodboldvirksomhedens sportsdirektør sagde til pressen:

»Sådan en sag giver naturligvis stof til eftertanke, og derfor har vi valgt at tilføje nye procedurer og stramme kravene i vores onboarding for at sikre, at alle spillere altid er fuldt ud oplyste og samtidig har de bedste forudsætninger for at klare sig godt i det danske samfund.«

Også Forsvarsministeriet har en velbeskrevet onboardingproces, der blandt andet betyder, at nye medarbejdere på første arbejdsdag får tildelt en »buddy«, der skal stå den nye bi i de første tre måneder. Tal lige om dansk domænetab – og så i Forsvarsministeriet …

Ifølge Dansk Sprognævn ankom »onboarding« i det danske sprog i 2001, men lige nu synes begrebet at være alle vegne, i erhvervslivet, i kommunerne, i sporten.

Alle mand ombord!

Har De bemærket et ord eller udtryk, som De gerne vil have en forklaring på? Så skriv til bogredaktør Marta Sørensen på msre@weekendavisen.dk.