Kigger man på gamle landkort over Baltikum, optræder landenavne som Kurland og Livland. Hvad ligger bag? Hvordan er historien nu om Sværdridderordenen og de andre tyske korsridderordener, der med korset som alibi og våben i hånd underlagde sig de baltiske kyster? Og hvorfor uddøde livlandsk eller livisk – det finsk-ugriske sprog, der tidligere var udbredt i Baltikum?

Alt det og mere til får man svar på i Hastrup Nilssons værk med den noget usexede titel »Letland. Historie og seværdigheder«. Godt og grundigt, endda. Som Rikke Helms, tidligere leder af Det Danske Kulturinstitut i Baltikum, udtrykker det i sit forord: »Forfatteren skriver for dem, der ønsker at komme dybt ind i Letlands lange, komplicerede historie«.