I 1888 kom den svenske forfatter Victoria Benedictsson til vejs ende i et kort, tragisk liv. Syg på sjæl og krop havde hun tilkæmpet sig en skrøbelig position som skrivende kvinde i et mandsdomineret samfund.

Også den magtfulde kritiker Georg Brandes' opmærksomhed havde hun vundet. Og dertil hans litterære venskab, men ikke hans kærlighed, og tæret op af depression skar hun struben over på sig selv.