Anmeldelse: Eliterne. Engang lod eliten sig let udpege ved hjælp af stive titler, prangende uniformer og opulente tiltaleformer. Nu er det lige omvendt.

Øverste, øverste hylde

Gyldne tråde og funklende knapper. Halskrave, prydkårde og fjerhat. Det vakte opsigt, da Søren Pind i foråret 2018 troppede op i ministeruniform for at overdrage posten som uddannelses- og forskningsminister til Tommy Ahlers. Det var trods alt over 100 år siden, at folkets tjenere var hoppet i nålestribet.

Når styreformen ændrer sig, gør garderoben det nemlig også. Det er bare en af mange ting, man lærer ved læsningen af Eliterne, den lille bog om magtelitens historie, skrevet af professor emeritus Gunner Lind, der udgør det seneste led i den kendte serie 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.

(f. 1973) er professor i historie på Aalborg Universitet og forfatter til en række prisvindende bøger om moderne kulturhistorie. Han fungerer også som historisk konsulent for offentlige myndigheder, private virksomheder, tv-selskaber, filmskabere og forfattere, når han ikke selv er på skærmen eller i æteren som ekspertvidne eller drager omkring i landet med et nyt historisk foredrag.

Andre læser også