Passerpunkt. Med sit seneste erindringsessay demonstrerer Søren Ulrik Thomsen, at han stadig er toppen af poppen.
Nissens triumf
Allerede på tredje linje – begyndelsen af andet tekststykke – er der en passage, der ganske enkelt må gengives her: »Er der et enkelt år eller sted i et menneskes liv, der efterhånden, som tiden går, vil vise sig at være det vigtigste? Punktet, hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning man selvfølgelig ikke erkender før langt senere?«
Og så igen på næste side – efter blot at have bladret en enkelt gang – kommer der endnu en absolut uimodståelig passage: »... for hvorfor skriver man overhovedet? For at udsætte døden, for at vinde sin elskede tilbage, for at indfange og eviggøre øjeblikke i håbet om at de ikke vil hjemsøge en i det uendelige. For at bortøde sine erfaringer, så man med en ny uvidenhed kan fortælle den samme historie igen.«
Del: