Denne bog er – lad det være fastslået straks – så fascinerende god, at det nok går an at indlede anmeldelsen med lidt tørre tal hentet fra Louis Pios sære livsbane. Manden, der forlod en tryg stilling som postembedsmand for at antænde socialismen i danske arbejderes sind, blev født i Roskilde i 1841 og døde i Chicago i 1894.

For socialisme på dansk grund arbejdede stormesteren, ja, det var hans titel og facon, kun en kort tid af sit liv. Selv hvis man regner de hårde fængselsår med, blev det kun til knap seks år. I maj 1871 markerede den talentfulde og vakte mand sig på den offentlige scene med sine Socialistiske Blade og krav så radikale, at myndighederne mente at måtte standse ham. Seks år senere var det hele slut.