Anmeldelse: Tredive dage i Sandefjord. Hvordan opfatter en intellektuel sig selv, når hun afsoner en dom for promillekørsel, spørger Vigdis Hjorth. Hun ved, hvad hun taler om.
Med Weekendavisen i fængslet
I 2009 kørte den norske forfatter Vigdis Hjorth i sin bil til kiosken efter smøger. Det skulle hun aldrig have gjort. En promille på 2,2. kostede hende kørekortet, en bøde på 50.000 kroner og en måned bag tremmer i kvindefængslet i Sandefjord.
I flere interview har Vigdis Hjorth fortalt om ydmygelsen, skammen og den mørke og selvdestruktive periode, der fulgte efter afsoningen. Det var en tom tid, hvor hun mistede sin hårdt oparbejdede identitet, som hun har formuleret det.
Del:



