Anmeldelse: Kunsten at kysse i en campingvogn. Det er rørende og kun lidt pinligt, når en teenager udleverer sit inderste. Søskende og forældre kan lære en del af denne humoristiske roman for tweens og teenagere.

Lige uger i ligusterfamilien

Lukket for ombygning. Det ene øjeblik munter og overskudsagtig, det næste øjeblik mut, kejtet og umulig at komme i kontakt med. Det, der foregår i hovedet på en teenager, er ikke altid nemt at gennemskue; og da slet ikke for forældrene. Hvad gik galt, og hvor kom de sylespidse kommentarer lige fra?

Annie Bahnsons Kunsten at kysse i en campingvogn er en sprudlende beretning om at være teenager, men også om at have en teenager – i huset eller i campingvognen for enden af haven. Fortælleren Embla er en alt for typisk 14-årig, der konstant veksler mellem skråsikkerhed og sårbar følsomhed. I hendes optik er alt enten sort eller hvidt, og alle relationer bliver vurderet på inde eller ude-skalaen. Emblas empatiske mor er på skift en egoistisk skiderik og en fortrolig støtte.

Andre læser også