En dag i 1949 læste George Orwell en bog om forfatterkollegaen Joseph Conrad, skrevet af Conrads hustru. Han kylede bogen fra sig og hvæsede til sin kone Sonia: »Det gør du aldrig mod mig.«

George Orwell forbød ikke alene sin kone, men også alle andre, at skrive biografier om ham. Men sådan et forbud giver naturligvis ingen mening, og i årenes løb efter hans død i 1950 er der udkommet syv biografier, som han næppe ville have haft noget imod. Den ottende, derimod. Oh!