Læserservice: Hvilken digter er den bedste at læse i tandlægens venteværelse? For mig klokken 10.55 forrige torsdag gav det god mening at sidde med Samlede digte af amerikanske Richard Brautigan (1935-1984), oversat af den konkretistiske (dvs. cool bogstaveligt/sprogligt gøglende) billedkunstner Anders Bonnesen. Fordi Brautigans distræte nonchalance og groovy legesyge lige præcis formåede at undergrave min dybt rodfæstede tandlægeskræk en mærkbar, gyngende smule. Jeg blev ikke transporteret væk, men jeg forskød mig lige en ti centimeter fra min sjæls bævrende kontur. Via blandt andet dette digt fra den tykke bogs sidste afsnit, der i overkomplethedens navn indeholder »Løse digte (1952-1989)«, titel: »Bedemandsvildnisset«!:

»Hr. William Lewis er bedemand/ og han har det ikke så godt/ for tiden fordi der ikke er mennesker nok/ der dør.// Hr. Lewis er i færd med at købe et nyt hus/ og en ny bil og diverse hårde hvidevarer/ på kredit, og han har brug for alle de/ penge han kan få.// Hr. Lewis har ofte hovedpine, og han/ kan ikke sove, og hans kone siger/ 'Bill, hvad er der galt?', og han siger/ 'ingenting, skat', men/ han kan ikke sove./ Han ligger vågen og ønsker/ flere mennesker vil dø.«