I mine tidligste formative år skrev jeg en kronik i en avis, der ikke længere findes, om en forfatter, som jeg var ungdommeligt optaget af, jeg siger ikke hvem. Et sted i mine gemmer ligger et avisudklip fra dengang, og der lader vi det bare ligge, for jeg har ikke modet til at genopleve min egen stilistiske og litterære umodenhed.

Kronikken var omhyggeligt vinklet op mod en rund dødsdag, for jubilæer egner sig perfekt til litteraturjournalistikken – men samtidig irriterer det mig gevaldigt. Det er så oplagt, og derfor uopfindsomt, at skrive om en forfatter eller en bog i anledning af hans/hendes/dens runde dag.