Collage: Kasper Vang. Kildefotos: Arno Burgi, Jürgen Bauer, Scanpix.
Interview. Den tysk-rumænske nobelpristager Herta Müller taler med Jørgen Herman Monrad om Vestens eftergivenhed over for diktatorer, sin barndom og sit venskab med Danmarks mest berømte digter.
Inger Christensens rejsekammerat
»Inger Christensen og jeg rejste til Rumænien sammen,« fortalte Herta Müller mig for ikke længe siden.
»Inger ville se, hvor jeg var vokset op, og hvor min ven Oskar Pastior var vokset op. Hun beundrede hans digte, ligesom jeg også altid har beundret dem. Da vi kom til Hermannstadt i Transsylvanien, som Pastior havde boet i som barn i 1930erne, købte Inger en taske og jeg selv et par sko. Tasken var meget billig, men også meget smuk. Inger så smuk ud, mens hun stod med den i hånden. Jeg selv så nok knap så imponerende ud i mine nye sko, der gnavede. Men Inger havde faktisk mere ondt i ryggen, end jeg havde i fødderne. Da hun var tilbage i København, viste det sig, at hun havde kræft. Den sidste gang, vi talte i telefon, sagde hun, at hun så gerne ville bo hos mig i Berlin. Hun sagde, at hun følte sig ensom i København.«
Del:
