Ikke-fyret

Der findes to måder at forlade sin arbejdsplads på. Enten siger man op, eller også bliver man fyret. Sådan var det i hvert fald i gamle dage, men nu findes der en helt ny kategori: ikke-fyringen.

Politiken kunne for nylig fortælle, at en kinesisk vindmølleforsker på DTU har brudt reglerne ved sammen med et kinesisk universitet at søge patent på teknologi, der er udviklet på DTU. Man skulle tro, der blev statueret et eksempel, når en ansat sælger sin viden til et andet land. Men ifølge DTU har forskeren »opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning«. Jeg har ikke selv prøvet at gå ind til en chef og erklære, at jeg siger op med øjeblikkelig virkning, men det lyder ikke som gængs personalejura. Snarere som en arbejdsgiver, der vil lyde konsekvent uden at have modet til at være det og i forvirringen blander to formuleringer sammen fra hver sin side af bordet. I det hele taget er det sjældent, at folk bliver fyret i sager med offentlig bevågenhed. For det meste kommer den, der har begået fejlen, i tanke om, han ikke vil lade sin person stå i vejen for arbejdspladsen. Redaktionschef på TV 2 Ulla Østergaard blev således ikke fyret, efter at Ekstra Bladet afslørede, at hun havde tvunget en falsk historie igennem, der stillede den grønlandske politiker Múte B. Egede i et dårligt lys. Hun iscenesatte i stedet sin egen opsigelse som en kvindelig Jesus på korset: