En dansk forfatter bor i Oslo med sin norske kone, der er skuespiller, og parrets to børn. Så vidt løber Janus Kramhøfts privatliv parallelt med handlingen i hans roman De nærmeste. Om man derudover bør/kan/skal læse autofiktive komponenter ind i denne fint tegnede historie om ægteskab, venskab, krise, kærlighed, druk og selvmord, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg har læst romanen med betydeligt vemod og med en stille taknemmelighed over dens slutning.

Martin og Marie elsker hinanden. Men de slider også på hinanden. Og det er hans skyld, for han drikker. Men på den anden side: Hvorfor drikker Jeppe? Måske fordi han har skrevet en roman, som trækker vod i en parforholdskrise, som de sammen stod igennem. Var det nu nødvendigt at bringe alt det op igen?