Det var med en vis betænkelighed, jeg begyndte at læse DR-korrespondent Matilde Kimers nye bog om krigen i Ukraine, Ikke uden kamp. Dels er det min erfaring, at selv fremragende tv-korrespondenter kan være ret ubehjælpsomme på skrift. Dels afslører bogens omslag, at Kimers egen kræftsygdom indgår som del af bogen. Men kan man det? Kan man sammenstille sin egen kamp mod selv en nok så alvorlig sygdom med ukrainernes eksistentielle kamp for at overleve som nation?

Ja, man kan. Kimer har gjort min indledende skepsis til skamme. Hun deler i allerhøjeste grad sin personlige refleksion, håb og angst, men det indgår som en naturlig del af fortællingen om menneskers utrolige overlevelsesvilje i tunge og ekstreme livssituationer.