Enetime. Alexei Ratmansky nåede til tops i russisk kultur som chef for Bolsjojballetten, men fortryder bittert, at han for sent så diktaturets komme. I dag leder han ukrainske dansere i eksil og insisterer på, at kunst ikke kan adskilles fra politik, heller ikke i Trumps USA.
Frihedens koreografi

Pressefoto: Maria Albrechtsen Mortensen.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, befandt den russisk-ukrainske balletkoreograf Alexei Ratmansky sig i Moskva midt i arbejdet med to forestillinger, der snart skulle have premiere på Bolsjojballetten. Det var ikke første gang, han arbejdede på teatret. Mellem 2004 og 2008 havde han været dets kunstneriske leder, men siden havde han forladt sit fødeland og slået sig ned i New York, hvor han blev huskoreograf for det anerkendte balletkompagni American Ballet Theatre.
Allerede inden rejsen til Moskva havde tvivlen meldt sig. Den ukrainske del af familien frarådede ham at tage afsted, og hans hustru sagde det samme. Men udsigten til at opgive projekterne var uudholdelig. Han valgte at tage chancen i håb om, at krigen ville udeblive eller i det mindste lade vente på sig. Men klokken fem om morgenen den 24. februar ringede hustruen fra New York. Hun havde talt med familien i Kyiv og kunne høre eksplosioner. Få timer senere forlod Ratmansky Rusland. I taxaen på vej til lufthavnen forstod han, at hans tro på, at kunst og politik kunne adskilles, var kollapset.
Del: