Anmeldelse. Hvem tvinger dog Michael Falch til at skrive en så massivt unødvendig bog om Kasper Hjulmand, Malurt-reunion-turné og Beatles-dokumentar?

I et sprog uden høje bjerge

Ingen nationalsang slår Adam Oehlenschlägers »Der er et yndigt land« i anstrengt, uinspireret, forvrøvlet (»bælte« som udsagnsord?) klichéfuldhed, men Michael Falchs »I et land uden høje bjerge« kommer tæt på. Dette er som bekendt (for visse ældre generationer) begyndelsen på sangen, der er fra 1986 – og jeg er lige ved at tro, at »regner med« ikke er et ordspil på regnvejr, men måske er det, måske er det:

»I et land uden høje bjerge/ Hvor det både regner og sner/ Skal jeg leve mine dage/ Og dø den dag det sker/ I en plet på verdenskortet/ Som ingen regner med/ Og som let kan blive borte/ Når vi ikke mere har fred/ Mit flag har hverken stjerner/ Hammer eller segl/ Det dumpede ned fra himlen/ Vist nærmest ved en fejl/ I et land uden høje bjerge/ Vil jeg bygge, vil jeg tro/ I et land uden høje bjerge/ Vil jeg bygge, vil jeg bo.«

larsbukdahl
(f. 1968) er forfatter og anmelder. Cand. phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede som anmelder i Kristeligt Dagblad i 1988, sluttede sig til Weekendavisen i 1996, Debuterede som forfatter med digtsamlingen Readymade! i 1987, har siden udgivet både digte, romaner, rim og remser, børnebøger og litterære monografier, senest kom erindringsteksterne Korshøjen, 2018. Siden 2008 redaktør på det hæderkronede poesitidsskrift Hvedekorn. Blogger på bloggen Blogdahl og bebor desuden en hjemmeside larsbukdah.dk. Modtog 2008 Kunstrådets Formidlingspris.

Andre læser også