Hvad ville Emil gøre?

Den 23. maj er det præcis 60 år siden, den første bog om Emil fra Lønneberg udkom, og sådan en mærkedag bliver naturligvis markeret med festlige genudgivelser, pegebøger og artikler om den runde fødselar. Som 60-årig er man ikke pensionsmoden, ikke længere, men spørgsmålet er alligevel, om Emil er ved at være forældet. Det bondeliv, bøgerne skildrer, er efterhånden et meget fjernt minde, så kan børn i dag leve sig ind i historierne? Og ville Emil overhovedet kunne eksistere i dag, eller ville skærmtid og Ritalin hurtigt suge al energi og spontanitet ud af ham?

Jeg er selv vokset op med Emil-bøgerne, og måske fordi vi har samme fornavn, følte jeg mig draget til at gøre ting, der var Emil fra Lønneberg-agtige. Emil kunne ikke undvære sin hue, når han skulle i seng, så jeg fandt en gammel tropehjelm og faldt i søvn med den på. Jeg grundlagde min egen taxaservice med trækvogn, hvor jeg gav ture rundt i Ringkøbing for en tier, allerhelst til søde piger. Og sammen med vores familiehund Epi, der havde samme rullepølseform som Grisepjokket, sneg jeg mig efter byens turisthestevogn, hoppede op på ladet og kørte med, så længe jeg turde, eller indtil jeg blev opdaget af kusken. Selvom man tilhører Generation Z og er vokset op i et byhus med have, kan man godt skabe sine egne Emil-øjeblikke.