Skønskrift er det ikke, tværtimod er der noget skramlet og uskolet over Maria Navarro Skarangers skrivestil, ganske som der er noget skramlet og uskolet over de mennesker, hun skriver om i Jeg fløjter i den mørke vind: endnu et bidrag til mængden af romaner om det underprivilegerede liv i velfærdssamfundets randzoner.

Den 30-årige norske forfatter brød igennem opmærksomhedsmuren allerede med sin debut, Alle udlændinge har lukkede gardiner (2015), som også udkom i Danmark.