Hav med puls

Danmark har et ganske særligt stykke natur inden for sine grænser. Noget, som i storhed og sjældenhed ligger på samme hylde som Great Barrier Reef i Australien, Ganges-deltaet i Indien og mangrovekysten i Bangladesh. Det er såmænd bare Vadehavet.

I det 500 kilometer lange tidevandsbælte, som strækker sig fra Esbjerg i nord og til Den Helder i syd, forenes hav, himmel og jord på en måde, som findes få andre steder på kloden. Og ikke kun på nethinden og i sindet, men også i historien, kulturen, biologien. Vadehavet dikterer millioner af trækfugles rejseplaner og ganske liv, men har også sendt mennesker afsted mod ukendte kyster på nye, foretagsomme togter. Det har tålmodigt ladet sig dominere, og det har begået voldsomme oprør. Vadehavet er naturens gavmildhed og ubønhørlighed i ét. Det er et af de mere bøvlede områder i verden, men på samme tid et af de mest fascinerende, med den kolde, konstante puls, der med sin langsomme rytme holder det hele i gang. I går med europæiske østers. I dag med stillehavsøsters. I morgen med guderne må vide hvad. Og siden 2014 på UNESCOs verdensarvsliste, hvad angår de danske ti procent af Vadehavet, som kom med fem år efter Tyskland og Holland på grund af dansk politisk forsigtighed, som nogle vil kalde fodslæben.