Anmeldelse. Ovid er antikkens ubestridte playboydigter, og i Eskapader hylder han både sin elskede og alle mulige andre elskere.

Han var karl for sin lut, sin tid og sit lem

Ut ameris amabilis esto – for at vinde kærlighed må man selv være kærlig, skrev Ovid for over 2.000 år siden, og det har han ret i. Det er også den erkendelse, han videregiver i Amores, på dansk Eskapader, en frivol debutdigtsamling fra omkring år 16 f.v.t., som Gyldendal netop har genudgivet i Otto Steen Dues spændstige oversættelse.

Egentlig ville Ovid dog slet ikke have digtet om seksuelle eskapader, men om våben og voldsomme krige, om krig og politik. Det skriver han i indledningen og minder dermed indirekte læseren om et livsvalg, han selv har truffet.

asmh
(f. 1972) er kulturkommentator og magister i litteraturhistorie med supplerende fag i filosofi og idéhistorie. Hun skriver om litteratur, tidsånd, dannelse, eksistens og kulturhistorie. Har desuden bidraget til en række antologier og er bestyrelsesmedlem samt foredragsholder.

Andre læser også