Mens jeg skriver de her linjer, ligger jeg på sofaen i min stuelejlighed i København. Jeg har netop været ude at holde et foredrag for forældre med børn på en specialskole. Tidligere på dagen var jeg ovre at få lagt et par jakkesætsbukser op, og så gik jeg hen og trænede i mit fitnesscenter for at få min rastløse energi ud af kroppen. Om morgenen blev jeg ringet op og fik at vide, at min digtsamling Crip havde vundet Weekendavisens Litteraturpris. Jeg tror, jeg fik sagt »Fuck, hvor sygt« i telefonen, og så blev vi enige om, at jeg skulle skrive denne tekst. Crip er en forkortelse for det engelske cripple, krøbling, et nedladende udtryk, som nogle handicappede har taget tilbage og bruger om sig selv.

Det gør en stor forskel, at en bog om at leve med et handicap i Danmark kan vinde en pris som denne. Det gør en forskel, at både unge med handicap og deres forældre har et sted at spejle, eller at finde et sprog for, nogle af de erfaringer, som rigtig mange af os har lært at gemme væk.