Haikuet om Larsen

Jeg har spurgt på Facebook, om der egentlig, som der burde, bliver læst Marianne Larsen i gymnasiet. Et stort antal dansklærere svarede, og de svarede så godt som alle, at de ikke selv læste Marianne Larsen med deres elever, og at det var for galt, at de ikke gjorde det. Og så kan man jo vælge at blive ked af, at hun ikke bliver læst, eller glad for, at lærerne godt ved, at det er for galt – og måske fik så nagende dårlig samvittighed over mit spørgsmål, at de faktisk tog ind på deres skoler og gjorde det.

En lærer spurgte mig, hvad man så skulle læse, og det var jo derfor, jeg spurgte, for nu er der et klart svar på, hvad man skal læse, og så er der virkelig ikke nogen vej udenom. Svaret er Asger Schnacks nærgeniale udvalg i anledning af hendes 50-års forfatterjubilæum (som bogudgivende, på skrift debuterede hun genialt i 1969 i Hvedekorn, 17 år ung), der er udkommet på hans eget forlag ligesom hendes seneste digtsamling og bare hedder 70 digte. Og faktisk behøver man ikke købe bogen – men selvfølgelig behøver man købe bogen – man kan bare straks udlevere et af eller alle de fire, måske fem, digte, jeg vil citere i denne anmeldelse, og begynde at læse, og det første har jeg valgt, fordi det står på side 70: