Da mit syn var på sit højeste

Hvis nu præsident Biden i stedet for Amanda Gorman havde bedt Marianne Larsen om at læse et digt op ved sin indsættelse, og hun havde valgt titeldigtet fra sin nye, seriøst skønne samling, Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, der nemlig handler om altings skrøbelighed og for­bundethed, ville vi i det mindste ikke bagefter til bevidstløshed diskutere, om digtet var ægte poesi. Det er det jo åbenlyst, helt åbent og helt lyst, og typisk er titlen et kidnappet og misbrugt buzzword, »Networking«:

»Ser dem for mig som var det i går.// Dugdrå­berne der optrådte på line/ i skoven af spindelvæv./ En af dem var mere gennemsigtig end de andre.// Ved mit mindste pust svajede de alle i hver deres netværk,/ jeg tilfældigvis selv undgik at blive fanget i.// Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september.«