Kommentar. Litteraturen fra de franske ghettoer fortæller om en dyb, religiøst betinget misogyni og fraværende fædre.
Ghettoens verden, mænds verden
For nylig bragede det igen løs i de franske ghettoer med stenkast, molotovcocktails og bilafbrændinger. Vrede unge mænd gik på gaden og talte om diskrimination og racisme fra politiets og det franske majoritetssamfunds side. Men hvordan lever ghettoens kvinder?
Urolighederne sendte denne skribent 20 år tilbage i tiden, da seks unge kvinder og to unge mænd begav sig ud på en fem uger lang march gennem Frankrig: Fadela, Loubna, Safia, Chrystelle, Ingrid, Nadia, Olivier og Farid havde sat sig for at oplyse om kvindernes forhold i de franske ghettoområder. Rejsen er beskrevet i initiativtageren Fadela Amaras bog Ni putes ni soumises (Hverken ludere eller underdanige). Bogen, som jeg ikke tøver med at betegne som et pionerværk, findes i øvrigt på svensk, men vi har stadig til gode at få den på dansk.
Del:


