Spekulativt. Siri Ranva Hjelm Jacobsen gør mytologiens Dafne til både liderlig teenager og et 4.000 år gammelt hævnmonster i laurbærkrop.

Genmodificeret

Hvis man var i tvivl om, hvad det ulækreste stadie af menneskelivet er, så skal man blot læse Siri Ranva Hjelm Jacobsens nye og tredje roman. For ingen gylpende spædbørn eller komapatienter kommer i nærheden af Dafnesyndromets teenagere, der væsker og bulner.

Romanen begynder på en hjemsøgt Riget-værdig efterskole i midten af 90erne. Tidsbilledet er fuldendt med walkmen, hårvoks og lugten af kogte asparges fra skolekøkkenet.

Andre læser også