Facebook-gruppen Boykot varer fra USA har i skrivende stund 71.000 medlemmer, som deler tips og trick til at undgå alt amerikansk (på en platform, der er amerikansk, men det lader ikke til for alvor at bekymre de kritiske forbrugere). 

Man køber Zendium i stedet for Colgate, KiMs i stedet for Lay's og foretrækker gode gamle Jolly Cola frem for Coca-Cola og så videre. Alt det er fint med mig, men må jeg ikke foreslå lidt sproglig og kulturel aktivisme også?

Den krise, som Trump har kastet os ud i, er en oplagt anledning til at lade os genfortrylle af vores eget sprog og opsøge vores kulturelle, altså europæiske, rødder. Genlæse græske tragedier, fransk oplysningsfilosofi, tyske klassikere og selvfølgelig masser af dansk lyrik.

Hvorfor? Fordi Johannes V. Jensen havde ret, dengang han med skrækblandet fryd skrev i et af sine rejsebreve: »Har Amerika fostret en drage i sit hus?« Svaret kender vi i dag.

Hvis man ønsker at boykotte amerikanske varer, kan man starte med at udskifte drikkevarerne Coca-Cola og Pepsi. Men hvorfor ikke også boykotte anglicismerne? Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix
Hvis man ønsker at boykotte amerikanske varer, kan man starte med at udskifte drikkevarerne Coca-Cola og Pepsi. Men hvorfor ikke også boykotte anglicismerne? Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

I mange årtier var det en yndet sport for intellektuelle fra højre- såvel som venstrefløjen at advare mod amerikansk kultur og kulturimperialisme, og hvis Poul Henningsen, Jacob Paludan og Hans Scherfig stadig levede, ville de have det vildeste Hvad sagde jeg!-øjeblik.

Men den intellektuelle modstand fra særligt 1960erne og 70erne klingede af i løbet af 1980erne, og siden Murens fald har vores kulturelle præferencer været altdominerende amerikanske.

Men nu kan det være, at bøtten vender.

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Ligesom folk sælger deres Tesla og køber en Volvo, skulle vi overveje at kalde ord som nice, cringe, awkward og random sammen og bede dem forlade sproget sammen med bias, issues og space.

Ved samme lejlighed kunne vi bede knippelgod, langmodig, djærv, kålhøgen, højmodig, høvisk, øjenlyst og hjertelag om at komme tilbage.

Men især kunne det være rart, hvis folk ville holde op med at tale halvt dansk og half American og lyde som et dårligt afsnit af The Julekalender.

Selvom jeg er for gammel til at tro på, at forbrugerboykot virker som andet end en identitetsmarkør og et dydssignal, er jeg stadig ung nok til at drømme om, at vi kan genfortrylles af vores kontinent. Af vores sprog, kulturarv og de ideer, der har båret os gennem alle historiens kriser.

Som Churchill sagde: Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde. Det gælder også her.