Jeg bladrer modvilligt i Bog & idés julekatalog og deprimeres trivielt over, at det starter med 13 sider med den primært trivielle litteratur, der hedder »krimi«. Skal vi ikke genindføre det gode, præcise ord triviallitteratur for al litteratur, der er triviel?

På forsiden lyder slagordet »Gi’ gaver, der åbnes igen og igen« (I hvilken håbløs friskheds navn skal v’et i »Giv« usynliggøres?). Og findes der virkelig læsere, der igen og igen åbner de nye krimier som Jussi Adler-Olsens Syv m² med lås (pointen er vel ikke, at der er lås, det er der i så mange rum, men at låsen er låst?) og Katrine Engbergs De hvide nætter (er titlen i bestemt form, for at bogen ikke skal forveksles med Dostojevskijs Hvide nætter?) – som er afbildet på forsiden?