Forfattere og forlæggere, jævnfør Maren-gate, klager gerne over, at det er den samme kritiker, der bliver ved at anmelde den samme forfatter, som kritikeren igen og igen lader negativ kritik syreregne ned over. 

Mit eget svar er og bliver, at håbet i mit hårde kritiske hjerte altid er lysegrønt, og at intet vitterlig er dejligere end at opleve sine mere (gennem al den negative kritik og fortvivlede læsning) eller mindre (baseret på fintfølende fornemmelser bare) kvalificerede fordomme tilbagevist.

Jeg blev engang ved med at besværge, at Mads Brenøe også en dag måske faktisk skrev en god bog, indtil han en dag faktisk gjorde det for real, endda en fremragende en, der hedder Bjerget. Og så holdt han op med at skrive! For voksne! 

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Så måske er det slet ikke sundt, når en hadende/forhadt kritiker pludselig skifter mening. Hvilket han og hun jo akkurat ikke gør, fordi hver bog altid er en ny bog, thi et langt konkretere koncept end forfatterskaber er enkeltværker, og selv tilsyneladende stensikkert talentfulde og talentløse forfattere kan henholdsvis skuffe og overraske spektakulært. At de ved det!

Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix
Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Men hvad nu, hvis det stik modsat var kritikeren, der klagede over, at det hver gang var den samme forfatter, der skrev bøgerne i et forfatterskab. Kunne det ikke være forfriskende, at en af sig selv erkendt træt og slidt forfatter lod en digterspire, som en slags real life-workshop, eller en yngre eller jævnaldrende eller ældre eller tudsegammel kollega i ubændig, ustoppelig raptus, der ikke kan holde med at skrive, men lige har brug for en pause fra eget forfatterskab, skrive sit næste værk?

En Jens Christian Grøndahl-roman af Vibeke Grønfeldt! Eller – det ville være det største hit hos mig! – en Benn Q. Holm-roman af Christina Hesselholdt! En Pia Tafdrup-digtsamling af Christel Wiinblad! En Thomas Korsgaard-roman af Preben Major Sørensen! En Henrik Nordbrandt-digtsamling (hvorfor kun vælge de levende?) af Roberta Nynne Pedersen Pedersen! 

Og, åh please, en Lars Bukdahl-digtsamling af Peter Laugesen!