Langfart. Tove Janssons sidste eventyr fra Mumidalen er en hyldest til fantasien og en bittersød æresrunde fra det mest unikke persongalleri i skandinavisk litteratur.

For enden af barndommen

Tove Jansson var en mester i at variere den gængse skabelon for en dannelsesfortælling. De tidlige mumiromaner er forholdsvis traditionelle hjem-ude-hjem-fortællinger, hvor vi ender trygt i den fortryllede Mumidal efter endt eventyr.

Men fra mesterværket Troldvinter (1957) begynder hendes dekonstruktioner af formlen, da mumitrolden vågner op fra sit vinterhi og for første gang ser sit hjem om vinteren. Han forlader aldrig dalen i fortællingen, men hjemmet er blevet unheimlich, og heltens rejse bliver af samme grund så meget desto dybere og mere foruroligende.

djtu
(f. 1981) er redaktør for Bøger, Weekendavisens litteratursektion. Uddannet ba.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og journalist fra Syddansk Universitet. Tidligere litteraturredaktør på Jyllands-Posten. Har skrevet værtshus-kultbogen »Mens verden venter« (2010) med Simon Staffeldt Schou og bidraget til bøgerne »Sprog på banen« (2011), »Vide Verden Dublin« (2016, redaktør og medforfatter) og »Vide Verden Helsinki« (2018).

Andre læser også