Inger The Singer. Med enkelte strålende undtagelser lyder Inger Christensens tidlige digte mat tidstypisk og akut bristefærdigt som endnu ikke næste øjebliks drastiske lysmester.

Førsommerspor

Poetisk retfærdigt er det, at et af håndfulden af genuint uundværlige digte, hvilket jo er mere end nok, i det nye udvalg af Inger Christensens tidlige poesi, det vil sige 1955-1960 (-62), Jeg bor i en hemmelig drøm, redigeret af sønnen Peter Borum, som det eneste i bogen er skrevet på tysk og som det eneste er forsynet med noder til en hel melodi.

Retfærdigheden består i, at Inger Christensen i Tyskland var og er en lige så stor, hvis ikke større, stjernedigter som i Danmark, og at hendes oplæsninger altid lænede sig op ad (og i enkelte bevarede, gamle optagelser overskred grænsen til) det decideret syngende. Digtet eller sangen hedder »Die Quelle« og lyder sådan her, først på originalens tysk, og så i Borums nænsomme fordanskning:

larsbukdahl
(f. 1968) er forfatter og anmelder. Cand. phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede som anmelder i Kristeligt Dagblad i 1988, sluttede sig til Weekendavisen i 1996, Debuterede som forfatter med digtsamlingen Readymade! i 1987, har siden udgivet både digte, romaner, rim og remser, børnebøger og litterære monografier, senest kom erindringsteksterne Korshøjen, 2018. Siden 2008 redaktør på det hæderkronede poesitidsskrift Hvedekorn. Blogger på bloggen Blogdahl og bebor desuden en hjemmeside larsbukdah.dk. Modtog 2008 Kunstrådets Formidlingspris.

Andre læser også