Shaka Izawa, fortælleren i japanske Sao Ichikawas interessante debutroman, Pukkelryg, er født med det, hun selv kalder »fejlbehæftede plantegninger«. Hun lever med muskelsvindssygdommen myotubulær myopati, der får hendes ryg til at krumme sig sammen og gør hende afhængig af en respirator for at holde sig i live.

Af sine afdøde og meget velhavende forældre er Shaka blevet installeret på et gruppehjem. Her kan hun få den nødvendige pleje med udsigt til Japans højeste bjerg, Fuji. Der er dog ét problem: Hun kan ikke selv se dette imponerende vue, eftersom hun ikke kan dreje hovedet i den rigtige retning. På sit værelse lever Shaka mere eller mindre isoleret fra et samfund, der ikke ønsker at anerkende, at kroppe som hendes begærer eller i det hele taget eksisterer.