»Det var en fuldstændig anden verden. En stille verden.« Sådan siger Johannes Riis om den bogbranche, han trådte ind i, da han i 1979 blev ansat som redaktør i Gyldendals Bogklub. »Økonomi fyldte ikke meget i samtalerne på redaktionerne,« siger Riis, der senere blev direktør i datterselskabet Samlerens Forlag og sidenhen mangeårig litterær direktør i Gyldendal.

Bevares, forlæggerne ville gerne tjene penge. Men der var bare ikke så meget at diskutere i et såre simpelt system: De faste bogpriser betød, at forlagene satte én fast pris for en bog, som alle boghandlere skulle sælge bogen til – på den måde slap boghandlerne for at konkurrere med hinanden og kunne i stedet bruge krudtet på at sikre et bredt udvalg og service til forbrugeren. Også forfatternes royalties var reguleret i bindende standardkontrakter: Man fik 15 procent af bogens bruttopris eksklusive moms, slut, ikke noget at skændes om, for der var ikke noget at rutte med – og så kunne forlag og forfatter jo lige så godt fordybe sig i en litterær diskussion i stedet. Hvilket de i øvrigt også fandt væsentligt morsommere. Det var dengang for godt 45 år siden også usædvanligt, at en redaktør gik ind og rettede meget mere end et par kommaer i en forfatters tekst. Bøger var ånd. Og ånd var noget, der skulle flyve frit.