Hen over foråret udfoldede der sig i norske Morgenbladet en intens debat mellem forfatter og redaktør Geir Gulliksen, litteraturprofessor Toril Moi og siden også andre litterater. Kort fortalt udsprang diskussionen af en hyldesttale, som Gulliksen holdt for Moi i anledning af hendes 70-års fødselsdag. Talen er fuld af beundring for hendes virke som lærer og læser, men indeholder afslutningsvis nogle kritiske betragtninger om genkommende passager i Mois værker, som problematiserer forestillingen om, at der skulle findes en sproglig egenart forbeholdt skønlitteraturen. Moi henviser til en sprogfilosofisk tese om, at der bare findes forskellig brug af »dagligsprog«, common language.

Hvorfor denne debat? Gulliksen afslutter sit første indlæg med at erklære, at den »... også handler om etos, om litteraturens etos i en kommersiell kultur der det vi kaller en litterær offentlighet ser ut til å bryte litt sammen«.