Anmeldelse. Rasmus Theisen debuterer med en triumferende talentfuld roman om at gå apokalyptisk i hundene i Grønland.
Et grusomt vruf
Det ville være rigeligt fedt, hvis Rasmus Theisens overmåde lovende debutroman, Andre hunde, var forblevet den intenst ulmende beretning om en ung, dansk mand, der er drevet til den nordvestgrønlandske by Etah for at drive videre der med forefaldende arbejde, som den til en begyndelse nøjes med at ligne.
Det gør romanen betydeligt federe, at den ikke, som den sagtens kunne, vil nøjes, men med iskold sikkerhed lader et apokalyptisk/kriminalistisk spor bryde frem midt i stenetheden: Slædehunde over hele Grønland lemlæstes og dræbes på bestialsk og mystisk vis og rammes samtidig af ikke mindre mystisk invaliderende sygdomme.
Del: