Disneys tegnefilm har det med at tromle hen over deres litterære forlæg og annamme deres plads i den kollektive bevidsthed. Pinocchio er imidlertid et af de få tilfælde, hvor bog og film nyder lige stor berømmelse. Begge værker er eksempler på perfekt overensstemmelse mellem form og indhold – at sammenligne dem er at få syn for forestillingskraftens og kunstens smidighed.

Carlo Collodis bog fra 1883 er en tidlig hjørnesten i børnelitteraturens udvikling. Det er også en på mange måder ekstrem bog, hvis temperament og formelle spændvidde vanskeligt ville kunne rummes i en tegnefilm. Alligevel er filmatiseringen Disneys måske mest fuldkomne værk. Hvor bogen bruger Pinocchio-figuren til at skabe sin plads i litteraturhistorien, da bruger filmen ham til at fundere over det nybrud, den selv udgør inden for animationskunsten.