Egnsdragt

Folkedragt, nationaldragt, egnsdragt. Samlebetegnelse for de specielle dragter, landbefolkningen bar i nogle egne af det førindustrielle Europa. I brug i Danmark til omkring 1900. Kvindedragter var solide, syet i uld og hør og samlet af særk, skørt, livstykke, forklæde, strømper, sko med spænder og hovedtøj af mønstret silke med broderier og bånd. En fortættet helhed af tradition og hjemstavn, skønhed og fint håndværk, der gik i arv fra mor til datter.

Da jeg var barn i 1960erne, sad dukker i nationaldragter stift op og ned på mine veninders skibsbrikse. Vi legede ikke med dem, beundrede dem kun, for de havde ikke andet tøj end den ene dragt, som viste, hvor i landet eller verden de hørte til. Begrebet »folkedragt« blev først almindeligt omkring 1900, da folkedansen kom til Danmark, tidligere gik man bare med den. Først på dødslejet fik dragten sit navn som en sidste vild opblussen, før den røg ud af brug og blev gjort til et kostume.