DUSIN {duˈsiˀn}. Selv uden at kende betydningen af ordet dusin forstår man vel nogenlunde udtrykket, at »han er en af dem, hvor der går tolv på dusinet«. Den inflationsramte variant findes også, således at der kan gå hele tretten på dusinet. Det er ikke ment som ros, ligesom dusinmennesket heller ikke er en efterstræbelsesværdig skikkelse, idet han dog er negativt opfattet på en anden og mere kedelig måde end den immer udskældte tolvtalspige.

Men forståelsen, nydelsen ved sætningen, uddybes selvsagt, hvis man ved, at et dusin er tolv, så sandt som vi har det fra fransk douzaine, som er afledt af douze, som betyder tolv dernede.