Ugens ord. Lars Bukdahl foreslår, at vi tildeler ordet ammestuehistorie en ny betydning.

Ammestuehistorie

Ammestuehistorie {ˈɑməˌsduːə-hiˈsdoɐ̯ˀiə} er et ord, der fortjener at betyde det modsatte af, hvad det ifølge ordbogen betyder. En ammestuehistorie betyder, citeret efter Den Danske Ordbog: »beretning eller udsagn der bygger på en skrøne eller en fejlagtig antagelse.« Det forklares, at udtrykket er »nedsættende«, og følgende eksemplariske citat anføres, fra Ude og Hjemme 1984: »man [må aldrig] sluge et stykke tyggegummi, fordi det kan give tarmslyng. Nu fortæller min voksne søn mig, at det er en gammel ammestuehistorie.«

De fleste tager for givet, tænker jeg, at ordet er nedsættende over for kvinder og nærmere bestemt ammende, nybagte mødre. Men faktisk er ammestue et gammelt ord for børneværelse. Ordbog over det danske Sprog definerer således: »stue, hvor ammen og barnet (børnene) opholder sig; barnekammmer« og forklarer nærmere: »især om denne stue som et sted, hvor barnagtig og enfoldig tale, urimelige, eventyrlige fortællinger olgn. høres (jf. ogs. ty. ammenmärchen, eng. nursery tales).« Et flot citat af Georg Brandes anføres: »(det 18. aarh.) sender Barnet ud af Dagligstuen og langt, langt ind i Ammestuen, hvor det kan høre Æventyr, Sagn og Røverhistorier.«

larsbukdahl
(f. 1968) er forfatter og anmelder. Cand. phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede som anmelder i Kristeligt Dagblad i 1988, sluttede sig til Weekendavisen i 1996, Debuterede som forfatter med digtsamlingen Readymade! i 1987, har siden udgivet både digte, romaner, rim og remser, børnebøger og litterære monografier, senest kom erindringsteksterne Korshøjen, 2018. Siden 2008 redaktør på det hæderkronede poesitidsskrift Hvedekorn. Blogger på bloggen Blogdahl og bebor desuden en hjemmeside larsbukdah.dk. Modtog 2008 Kunstrådets Formidlingspris.

Andre læser også